Hvad siger pressen?
Luksus-leasing kan betale sig
Af Vibeke Daell Bjerrum
Danskerne er begyndt at leje sig til luksus som for eksempel en lækker bil, en dyr lejlighed eller en overdådig båd. Ifølge ekspert er der klare fordele at hente ved at leje de dyre ting frem for at købe.
Danskerne vil gerne have luksus, men samtidig er de bange for værditab og vil gerne sikre sig mod usikre konjunkturer. Derfor lejer de sig til BMWen, lejligheden med havudsigt og den nyeste model inden for speedbåde.
I de seneste to år er værdien af nyindgående leasingaftaler steget fra knap 20 mia. kr. til cirka 24 mia. kr. for de første tre kvartaler af 2007, oplyser brancheorganisationen Finans og Leasing til Jyllands-Posten.
Og det er måske ikke en helt dårlig ide at leje sig til luksus i stedet for at købe det. Forbrugerstyrelsen testede i december en lang række af de selskaber i Danmark, der leaser biler, og her var resultatet, at det bedst kan betale sig at lease biler, når der er tale om luksusmodeller. Leasing-løsningen giver forbrugeren budgetsikkerhed, samtidig med at man ikke skal tænke på uforudsete udgifter og værditab, når BMWen atter skal sælges.
"Det kan bedre betale sig at lease de dyre biler, da de til sammenligning er dem, man taber mest på, hvis man køber bilen og senere skal sælge den. Samtidig er det ofte de mere eksklusive selskaber, der leaser de dyre biler, og de ejer om man så må sige hele værdikæden, fra fabrikken til bilforhandleren til leasingselskabet, og derfor kan de give nogle bedre priser”, siger specialkonsulent Louise Palludan Kampmann fra Forbrugerstyrelsen.
Lars Olsen fra Danske Bank, der er ekspert i forbrugerøkonomi, mener også, at der er klare fordele for forbrugerne i at indrette sig med leasing:
”Som privatperson slipper man for en stor del af risikoen. Hvad er bilen egentlig værd, når man skal af med den igen? Og man slipper for en stor del af de løbende besværligheder ved ejerskabet,” siger han til Jyllands-Posten.
_______________________________________________________________
"Luksusbiler kan erhverves næsten uden afgift, ved hjælp af en ny type leasingaftale.”
Metoden er lovlig og så effektiv, at mange danskere allerede kører rundt i de nyeste Porscher,
Ferrari´er og BMW´er med massive besparelser.
En ny bil – helt uden afgift.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men med en flex leasingaftale kan det blive til virkelighed.
Man køber simpelthen sin bil uden afgift, sælger den til et svensk leasingfirma og leaser den tilbage i en periode om året.
På den måde slipper man for afgiften og har fuld råderet over sin bil i en periode af året.
Mindste periode er én måned. Derfor egner metoden sig perfekt til luksusbiler, som alligevel kun benyttes i sommermånederne,
Den nye leasingform kaldes flexleasing, og den eliminerer meget af den danske afgift på dyre biler. Der skal betales svensk moms af leasingafgiften. Der er enorme summer at spare, hvis man er typen som drages af fuldblods sportsvogne eller direktionsvogne i eksklusivklassen. Bilen ejes af leasing firmaet. Samtidig kan man med leasingaftalen skifte luksusbil hvert år, eller hvis man har lyst til, at skifte vinter bilen ud med en cabriolet eller en motorcykel til sommerkørsel.
